Egnsprofiler og inspirations- og handlingskatalog

Her kan du følge med i projektet ”Vores egn” omkring by- og egnsprofiler og inspirations- og handlingskatalogerne i Faaborg-Midtfyn Kommune.

I begyndelsen af 2015 vedtog kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune en ny udviklingsstrategi, som indeholder et ønske om at udvikle by- og egnsprofiler for kommunens tre egne: Forstadsbåndet, Ringeegnen og Faaborgegnen. Se egnene her

By- og egnsprofilerne skal sætte fokus på eksisterende og kommende styrker, særlige kendetegn, og hvad egnene kan tilbyde nuværende og kommende borgere. Profilerne er et redskab, der skal hjælpe os alle – både kommune, borgere og erhvervsliv - til at blive enige om, i hvilken retning de tre egne skal udvikle sig.

Fra november 2015 og frem til maj 2016 er der med hjælp fra konsulentfirmaet Urban Goods blevet arbejdet på at udvikle by- og egnsprofiler og inspirations- og handlingskataloger i samarbejde med lokale borgere og aktører. 

I maj måned 2016 blev der afholdt en workshop med hensigt på at udvikle et inspirations- og handlingskatalog. Inspirations- og handlingskataloget, er den aktive fortsættelse af Faaborg-Midtfyn Kommunes tre egnsprofiler. Hvor egnsprofilerne sætter en fælles retning og vision for, hvor vi skal hen, så er inspirations- og handlingskataloget et værktøj til, hvordan vi kommer i gang. Inspirations- og handlingskataloget indeholder forslag til initiativer og idéer, der kan sættes i søen på kort og langt sigt. Formålet med kataloget er at inspirere til udviklingen af flere idéer og initiativer, og det er startskuddet til at samle de mange, gode initiativer, som allerede er i gang rundt om i hele kommunen, og som understøtter profilen for den pågældende egn.

Derudover indeholder inspirations- og handlingskataloget et arbejdsark der kan udfyldes og indsendes til Politik og Strategi, hvis man vil lave sit eget initiativ.

Profilerne – én for hver egn kan du læse her 

inspirations- og handlingskatalogerne kan du læse her 

 

 

Følg os på Snapchat

Du kan også følge os på Snapchat, hvor vi vil liveopdatere fra diverse workshops, dialogmøder og Vores egn -vognen. Så følg Vores egn på Snappen. 

1. Åbn Snapchat på din mobil

2. Tag et billede af det gule spøgelse her til højre

3. Modtag snaps fra os

Skriv til os

Hvis du har spørgsmål eller input til by- og egnsprofilerne og/eller Inspirations- og handlingskatalogerne er du altid velkommen til at kontakte Thomas Røddik Konradsen på thork@fmk.dk

  1. Åbn Snapchat
  2. Tag et billede af det gule spøgelse herover
  3. Modtag snaps fra os
  4. Åbn Snapchat
  5. Tag et billede af det gule spøgelse herover
  6. Modtag snaps fra os